Transportable radioer
Denne artikel er oversat fra Restarters tilsvarende artikel. https://wiki.restarters.net/Portable_radios
Denne side omhandler de praktiske aspekter af diagnosticering og reparation af transistorradioer (bærbare radioer). Oversigt
Hvis der slet ikke er liv i en transistorradio, er det sandsynligvis en fejl i strømforsyningsdelen, muligvis en opsvulmet elektrolytkondensator. Enhver lille brummen eller susen fra højttaleren vil være et tegn på, at selve forstærkeren fungerer. Hvis displayet på en digital radio ikke viser noget, eller hvis den ikke kan indstille nogen stationer, tyder det på en fejl i tunerdelen.
Mange problemer med bærbare radioer er fælles for mange typer elektroniske enheder, f.eks. løse eller ødelagte forbindelser eller tegn på overophedning. Disse kræver kun en rudimentær forståelse af elektrisk teori. Med en lidt dybere forståelse kan du måske lokalisere nogle af de mindre indlysende problemer. Dette behandles på den supplerende side “Hvordan radioer fungerer”, som også forklarer alle denne sides forkortelser eller tekniske udtryk, som du måske ikke kender.
Sikkerhed Radioer, der drives af lysnettet, kan indeholde farlige spændinger, når de er tilsluttet. Lad være med at sætte dem i stikkontakten, mens kassen er åben, medmindre du (og eventuelle tilskuere) forstår, hvordan du skal håndtere risikoen.
Stort set alle gamle rørradioer arbejder med høj spænding. En stor udglatningskondensator kan bevare en farlig spænding, også længe efter at radioen er slukket.
Typer af radioer
De ældste radioer, du kan støde på, anvender rør (radiorør). De enkelte komponenter er forbundet med ledninger i stedet for at være monteret på et printkort. De er ofte kun AM (MW og LW, muligvis SW), men efterkrigsradioer kan også modtage FM.
Ældre transistorradioer stammer hovedsagelig fra 1950'erne eller 60'erne og anvender germaniumtransistorer, som er mindre robuste end de mere moderne siliciumtyper. Senere radioer anvender siliciumtransistorer, og i 1980'erne og 90'erne blev der i stigende grad anvendt integrerede kredsløb til nogle eller alle de interne funktioner.
Digitale (DAB) radioer er den nyeste type, der blev indført i slutningen af 1990'erne. Nogle af dem har også indbygget FM.
Almindelige problemer
Teleskopantennerne på FM- og DAB-radioer bøjes eller knækkes relativt let. En nærmere undersøgelse vil vise, om der er nogen chance for at reparere dem. Som en midlertidig foranstaltning kan du erstatte den med en tråd (f.eks. 50 cm eller en tråd af samme længde som den oprindelige antenne). Du bør kunne fastgøre den i den ene ende under en skrue, der fastgør antennens bund.
Hold øje med andre rent mekaniske problemer som f.eks. de ledninger, remskiver og snore, der betjener drejeknappen til valg af station på en ældre radio. Hvis den gamle eller en ny snor skal monteres, skal du undersøge den omhyggeligt for at finde ud af, hvordan den skal gå.
Korroderede kontakter i batterirummet er almindeligt forekommende i de fleste typer batteridrevne apparater, hvilket skyldes, at døde og utætte batterier er blevet efterladt i apparatet.
Hvis der ikke er nogen lyd, er en meget enkel test at prøve med hovedtelefoner (forudsat at der er et hovedtelefonstik). Hvis det virker med hovedtelefoner, kan det være et problem med højttaleren eller hovedtelefonstikket. (Hovedtelefonstikket har en kontakt, der slår højttaleren fra, når du sætter hovedtelefoner i.) En fejl på denne kan være problemet).
Det er ikke altid ligetil at åbne en radio, men det er næsten altid muligt, når du finder de rigtige skruer. Nogle gange kan du støde på en kombineret radio/kassette/CD-afspiller, som ikke let kan skilles ad. Det kan være nødvendigt at lede efter skjulte skruer under en etiket, en gummifod eller en højttalerrist, og rækkefølgen af demonteringen (og genmonteringen!) kan være afgørende. Det er en meget god idé at tage billeder undervejs mens radioen adskilles.
Når du er inde, skal du kigge efter almindelige problemer som f.eks. afbrudte eller kortsluttede ledninger, tegn på brændte eller overophedede komponenter og opsvulmede eller sprængte elektrolytkondensatorer.
Hvis radioen ikke viser noget tegn på liv, skal du undersøge, om der er et problem med strømforsyningen.
Hvis du kan identificere udgangsforstærkeren som et separat modul og kan identificere lydindgangen til den, bør berøring af denne med en finger give en brummen fra højttaleren, eller berøring af den med en metalskruetrækker, mens du holder på metalskaftet, bør give et knitren. Dette indikerer, at udgangsforstærkeren fungerer, og at fejlen sandsynligvis ligger i tuneren eller en evt. forforstærker. (Prøv aldrig dette på en rørradio eller en anden lysnetdrevet radio).
Trykknapkontakter kan blive upålidelige ved brug. Under den eksterne knap er der ofte en separat standardkontakt, der er loddet fast på printkortet. Nogle gange er det en simpel løsning at indsætte noget ekstra materiale, f.eks. et foldet stykke papir eller karton, mellem den eksterne knap og standardkontakten, så der kan lægges lidt mere tryk på. Standardkontakter kan fås meget billigt på internettet, fx på eBay. (Søg fx efter Tactile push button switch) Blandt flere standardstørrelser er 6×6 mm almindelig, og de fås i en række højder. Som en hurtig foranstaltning kan du måske udskifte en dårlig kontakt med en anden på samme printkort, der betjener en funktion, som sjældent eller aldrig er nødvendig.
AM/FM-radioer AM- og AM/FM-radioer indeholder en række tunede kredsløb, som af fabrikanten justeres til den eller de samme frekvenser ved hjælp af trimmekondensatorer med et justerbart skruehoved eller ved hjælp af spoler (ofte i en aluminiumsdåse) med en ferritkerne, der kan skrues ind eller ud. Disse må IKKE justeres - det kræver specialudstyr og servicehåndbogen for den pågældende radio at gøre det, da man ellers risikerer at gøre radioen meget dårligere i stedet for bedre. (Som en sidste udvej, og kun hvis du forstår, hvordan en superheterodyn modtager fungerer, kan du justere en ad gangen, idet du noterer skruehovedets nøjagtige position før justeringen og vender tilbage til samme position, hvis der ikke sker nogen væsentlig forbedring. Hvis det lykkes at opnå en forbedring, skal du sikre dig, at forbedringen opretholdes over hele stationsskalaen).
En knitrende lydstyrkekontrol er et almindeligt problem i ældre radioer. Der er tale om et potentiometer, og det kan meget vel være en almindeligt tilgængelig standarddel, som er forholdsvis let at montere. Som en kortsigtet foranstaltning kan du måske opnå en forbedring ved at sprøjte med trykluft og derefter kontaktspray gennem et hul i potentiometerindkapslingen. Hvis du betjener knappen gentagne gange fra den ene grænse til den anden, kan det hjælpe med at flytte snavset på kulstofbanen inde i potentiometeret.
Med et kredsløbsdiagram eller tilstrækkelig erfaring til at identificere de forskellige dele kan du måske indsnævre en fejl med en signalgenerator og et oscilloskop, men hvis du ved, hvordan man bruger den slags og kan læse et kredsløbsdiagram, vil du sandsynligvis ikke læse denne side! Ældre radioer med radiorør Ældre rørradioer har sandsynligvis et tykt lag støv over de interne komponenter, hvilket kan hindre køling og endda giv anledning til fejlstrømme. Rens det forsigtigt ud med trykluft og/eller en støvsuger.
En rørradio, der har været meget brugt, kan have gavn af nye radiorør. Disse kan fås på eBay, især de miniature-typer uden metalafskærmning, der generelt anvendes i efterkrigsradioer. Ældre transistorradioer Hvis der er tale om en ældre transistorradio, skal du kontrollere typekoderne på transistorerne og slå dem op på internettet. Hvis det er germanium- og ikke siliciumtyper, er disse meget mindre robuste, og det er muligt, at en af dem er gået i stykker. Der er en chance for, at det stadig kan få radioen til fungere, men kun lige akkurat.
Hvis du kan identificere, hvilket ben på en transistor der er hvilken, kan du prøve at teste spændingen mellem basen og emitteren, som bør være omkring 0,3 V for germaniumtyper og 0,7 V for siliciumtyper. Der bør være en større spænding mellem emitteren og kollektoren, sandsynligvis mindst 1V og mere sandsynligt flere volt. Hvis der ikke er nogen spænding, er det et stærkt tegn på, at transistoren er gået i stykker.
Hvis du fjerner transistorer for at teste dem (du kan bruge transistortestfunktionen på mange billige multimetre), bør du lodde dem af med et minimum af varme, især for germaniumtyper, da for meget varme kan beskadige dem. Det er en god idé at holde fast i hver ledning med en tang mellem transistorhuset og printkortet, mens du lodder eller aflodder. Dette vil fungere som en „varme-shunt“, der leder en stor del af varmen væk. DAB-radioer DAB-radioer burde være meget pålidelige, men erfaringen viser, at det ikke altid er tilfældet. Årsagerne til fejl er vanskelige at finde i reparations-fællesskabet, da fejl i de digitale kredsløb ofte er vanskelige at lokaliseres nøjagtigt. Her er nogle af årsagerne:
• Skøre lodninger eller hårtynde loddetinforbindelser (blyfrit loddetin, der anvendes i moderne udstyr, er mere skørt end ældre bly/tin-lodninger og er tilbøjelig til at danne tin-"loddehår", som kan forårsage kortslutninger). • Fremstillingsfejl i de integrerede kredsløb. • Upræcis eller ustabil strømforsyningsspænding (de fleste digitale kredsløb kræver en nøjagtigt kontrolleret strømforsyning på 3,3 eller 5 V med en margin på kun +/-5 %).
Du bør dog i det mindste være i stand til at indsnævre fejlen noget. For en radio, der også har FM (og muligvis andre bølgebånd), skal du kontrollere, om disse virker. Hvis ikke, er fejlen sandsynligvis i udgangsforstærkeren eller strømforsyningen snarere end i DAB-tuneren.
Her er et par enkle ting, som du kan prøve, før du går dybere ned i detaljer:
• Prøv nye batterier, og kontrollér, at batterikontakterne ikke er korroderede. DAB-radioer fortæller normalt, når batteriet er lavt, og fungerer fint indtil da, men dette er en nem ting at prøve. Du kan også prøve at følge batterispændingen inde radion ved at bruge et multimeter. • Prøv en hård nulstilling. Du finder sandsynligvis en nulstillingsknap bag et nålehul på et diskret sted, f.eks. under dækslet til batterirummet. Sæt en udrettet papirclips ind for at aktivere nulstillingsknappen. Hvis du ikke kan finde den, skal du tage batterierne ud og lade dem ligge ude i mindst nogle minutter. • Kontroller udgangsspændingen af den eksterne strømforsyning. Kontroller polariteten og den nødvendige spænding, typisk alt fra 5V til 12v. De fleste strømforsyninger har den positive som den midterste pin, men ikke alle. • Kontroller, at de båndkabler, der forbinder de forskellige moduler, sidder korrekt, og prøv at sætte dem på plads igen. • Hvis displayet synes at vise, at radioen virker, men der er ingen lyd fra højttaleren, skal du kontrollere, om hovedtelefonstikket virker. Hvis det du kan høre radioen i hovedtelefonerne, er fejlen i selve hovedtelefonstikket, i højttaleren eller i ledningerne mellem og omkring dem begge eller i udgangsforstærkeren.
I tilfælde af et defekt display bør dette i princippet kunne udskiftes. Der anvendes OLED-displays på nogle radioer, som generelt er blå og selvlysende på en mørk baggrund. De første havde en begrænset levetid. En flittig søgning, især på fjernøstlige sider som Aliexpress og Bangood, kan måske føre dig til en erstatning. Der kan også findes erstatninger til LCD-skærme (som i udseende minder mere om de fleste billige lommeregnerskærme). Nogle gange er det kun baggrundsbelysningen, der svigter, men det kan godt være, at du skal udskifte hele skærmen.
Denne artikel bør give dig nogle nyttige ledetråde til at finde en udskiftningsskærm.
Nogle gange viser en DAB-radio „No Ensemble“. Hvis du er sikker på, at du har et godt signal, og at antennen er i orden, kan du prøve en hård nulstilling. Dette kan foretages som beskrevet ovenfor. Hvis det lykkes at nulstille den, vil radioen scanne på ny, når den efterfølgende tændes. Vælg og afspil din yndlingsstation, og kontrollér, at fejlen ikke dukker op igen, efter at du har slukket og tændt radioen igen. I så fald kan en flash-hukommelseschip, der indeholder resultaterne af scanningen, eller de pågældende hukommelsesceller i chippen være gået i stykker. Dette er ofte en 8-polet chip til overflademontering på tunermodulet, og hvis du kan identificere den, kan du måske få en erstatning. Den samme chip kan dog indeholde firmware, som skal kopieres over og det er ikke så ligetil - især ikke hvis chippen er defekt. Nogle DAB-radioer bruger måske et backup-batteri med knapcellebatteri i stedet for at bevare scanningsresultaterne i flash-lager. Hvis du kan se et sådant, skal du kontrollere dets spænding. Det vil sandsynligvis være et litiumbatteri og det skal udskiftes, hvis det viser mindre end 3 V.
Mange DAB-radioer anvender et DAB-tunermodul fra Frontier Silicon, som anvendes på tværs af forskellige radiomærker. Det kan være en god idé at søge på modelnummeret for dette modul, hvis modelnummeret for selve radioen ikke giver noget svar på dit problem.
